Kursusdagen er for dig, der tidligere har været på Sensory Profile 2 kursus og ønsker mulighed for at blive klædt på til at diskutere brugen af Sensory Profile 2 i egen afdeling og med andre faggrupper.
Underviser på kurset vil, med afsæt i teori og egne erfaringer, skærpe blikket på spørgeskemaets muligheder for at hjælpe ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter med at udforme barnets hverdagsaktiviteter, så viden om sansesystemet indgår som en naturlig del af processen.
Der er mulighed for, at du forud for kurset, kan indsende specifikke emner, som du ønsker belyst på dagen. Disse vil blive taget i betragtning i det omfang, det er muligt for underviseren.
Du har mulighed for at medbringe cases på kurset, som du gerne vil have sparring/feedback på.
Formål: Mulighed for at diskutere erfaringer med Sensory Profile 2 og få vejledning ift. specifikke emner.
Målgruppe: Ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter, der arbejder med børn og unge, eller med voksne med en mental udviklingsalder mellem 3 mdr. og 14 år.
OBS, det er en forudsætning, at du har deltaget på Sensory Profile 2 kurset.
Underviser: Ulla Sparholt, specialeergoterapeut – børn, pd. i psykologi og Ms i Læreprocesser
Forplejning: Der er fuld forplejning på kursusdagen
Antal deltagere: Max. 20
8.30 – 9.00 Morgenmad
9.00 – 9.30 Velkomst og præsentationsrunde (forventningsafstemning)
9.30 - 10.30 Gennemgang af den treenige hjerne (Susan Hart) som baggrund for at diskutere hvad der er hønen og hvad der er ægget? når et barn er belastet. Hvor sætter vi ind med intervention?
Følges op af en gruppeopgave omkring en medbragt case.
10.30 - 10.45 Pause
10.45 - 11.30 Video klip fra SP2 interview – med en mor, der har en datter med sensoriske udfordringer. Intro til filmen in UTERO. En snak om hvordan I bedst udfylder SP2 skemaet. Forskellen på Interview og elektronisk scoring.
11.30 - 12.00 At udføre integreret intervention hvor barn og forældre/institution oplever succes. Hvor detaljeret skal intervention/hverdagsaktiviteten beskrives?
12.00 - 12.45 Frokost
12.45 - 13.15 Hejlsskov og Uhrskovs belastningsmodel som klangbund for at fortsætte diskussionen om hønen og ægget? Betyder det noget hvor belastningen i nervesystemet kommer fra når interventionen er målrettet hverdagsaktiviteter?
13.15 - 14.15 Feedback på medbragte cases (plenum), hvor kursusdeltagerne har brug for sparring for at komme videre med at planlægge intervention/hverdagsaktiviteter eller har spørgsmål til tolkning/forståelse
14.15 - 14.30 Kaffe pause
14.30 - 16.00 Indhold afgøres af kursusdeltagere.
15.45 - 16.00 Evaluering og farvel og tak.
Dato: Onsdag den 20. maj 2026 kl. 9.00 – 16.00
Litteraturhenvisning:
· ”Den følsomme hjerne, hjernens udvikling gennem tilknytning og samhørighedsbånd” af Susan Hart
· ”Kort & godt om Konflikter & Low Arousal” af Bo Hejlskov Elvén
Der er ikke nogen forventning om, at ovenstående litteratur skal læses inden kurset, men der tages udgangspunkt i det på kurset.
Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset eller ændre på datoen, hvis der er færre end 14 deltagere.